I dette udtryksfulde værk fanger de bløde penselstræk et fredeligt landskab, der resonerer med naturens fine skønhed. Et ensomt træ, hvis grene er prydet med bløde blomster, står fremtrædende mod en baggrund af bølgende bakker og en subtil himmel, der antyder de flygtige kvaliteter ved foråret. Kunstneren anvender en teknik med lagdeling af farver, der giver løvet en taktil kvalitet; man kan næsten føle teksturen af bladene, der svajer i en let brise. Pletter af livligt grøn og blød gul væver sammen og vækker en følelse af vitalitet og genfødsel. Dette værk inviterer beskuere til at træde ind i et øjeblik af ro, hvor tiden synes at stoppe, og naturen hvisker.

Kompositionen balancerer det betydelige nærvær af træet med det omfattende landskab omkring det. Man kan føle livets puls; måske synger fuglene i det fjerne, eller man hører græsset rasle under ens fødder. Monets karakteristiske brug af lys er her tydelig, da blinkende refleksioner reflekterer på vandets overflade i det fjerne og fremhæver spillet mellem land og himmel. Det virker som om han ikke kun har indfanget en scene, men en hel sæson - et følelsesmæssigt øjeblikbillede af naturens opvågning. Dette værk passer perfekt ind i konteksten af kunsten i slutningen af det 19. århundrede, hvor impressionismen blomstrede og fejrede de flygtige effekter af lys og farve. Det tjener som en charmerende påmind else om den skønhed, der findes i enkle landskaber, et væsentligt aspekt af Monets arv.