Et levende tableau udfolder sig, fyldt med de varme nuancer fra en sensommerhøst. De gyldne høstakke dominerer, deres teksturer antyder solens ubarmhjertige berøring; jeg kan næsten mærke høets kradsen mod min hud. Figurer, gengivet med en rustik enkelhed, er travlt optaget af deres arbejde: kvinder med deres hvide hatte og mørke nederdele, hvis stillinger formidler en følelse af fælles arbejde. En mand, med sin hat der kaster en skygge over hans ansigt, guider de tålmodige dyr, hvis tilstedeværelse forankrer kompositionen; deres mørke former står i kontrast til det gyldne landskab. Maleri er en symfoni af farve og lys, en scene gennemsyret af en påtagelig følelse af rytmerne i landlivet.