Lærredet er gennemsyret af en rig, jordnær palet af dybe røde, okker og blåt, hvilket skaber en følelse af varme og mystik. Der dominerer kompositionen en stor, gådefuld afgud, en stoisk vogter af en skjult verden. Det er et stærkt symbol på øens åndelige liv; det har en autoritet, der føles mere end den ses. Figurerne, gengivet med forenklede former og dristige konturer, har en følelse af ro, hver for sig fortabt i deres egne tanker og dagdrømme. Deres hudtoner er et spektrum af grøn og gul.

Figurerne er arrangeret på en måde, der føles både formel og intim. I baggrunden antyder et glimt af en månebelyst himmel og fjerne figurer en fortælling, der udspiller sig ud over grænserne for den umiddelbare scene. Kunstnerens teknik er tydelig i de grove penselstrøg og det flade perspektiv, hvilket bidrager til værkets rå energi. Dette er en verden, hvor det hellige og det hverdagslige er sammenvævet, og hvor en følelse af dyb introspektion synes at være den vigtigste følelse.