Kunstværket fanger et solrigt øjeblik uden for en storslået og forvitret kirkeportal. Arkitekturen dominerer; massive stenblokke danner facaden, hvis teksturer blødgøres af lyset. Kunstneren bruger mesterligt lys og skygge og kaster dybe skygger, der understreger bygningens soliditet. Over den buede dør skinner en mosaik, der forestiller en religiøs scene – måske Jomfru Maria og Barnet. Under mosaikken er en indrammet tekst synlig, som tilføjer et interessant element. En gruppe figurer, klædt i tidstypiske klæder, samles nær indgangen. Scenen fremkalder en følelse af historie, tro og hverdagsliv i epoken. En mand i moderne tøj gestikulerer mod kvinderne, måske for at guide eller tale med dem.