Lærredet ånder ørkenens vidde, et panorama af okker og himmelblåt, hvor en karavane bevæger sig langsomt, men sikkert fremad. Kunstneren bruger lyset mesterligt til at skulpturere scenen, med solen der kaster et diset skær over sandet og figurerne. Kompositionen er ekspansiv; blikket drages ud i det fjerne, og følger de rejsendes bane. Penselstrøgene er løse og stemningsfulde og fanger den skiftende atmosfære i det tørre landskab. Jeg kan næsten mærke varmen, de fine sandkorn i luften. Kunstnerens valg af palet, en symfoni af brun, gul og blå, forstærker følelsen af det eksotiske og det ukendte. Det er en visuel rejse, en hvisken om fjerne lande og antikke ruter.