En scene eksploderer med lys og farve; en kystudsigt gengivet i et utal af små, distinkte prikker. Himlen, en mosaik af blåt, hvidt og lyserødt, antyder en mild dag med blid brise. Høje træer, med deres blade en levende blanding af grønt og orange, giver en dramatisk kontrast til scenens sarte helhedsindtryk. Forgrunden viser en sti, måske en strandpromenade, badet i varme, solrige toner. I det fjerne strækker det azurblå hav sig ud, prikket med sejlbåde, der ser ud til at svæve på et hav af glitrende ædelstene. De lyserøde bjerge er smukt sat i kontrast til det lyseblå og det grønne. To figurer er til stede nær kanten af en klippe, og deres tilstedeværelse tilføjer et fortællende element til kompositionen. Dette værk er en symfoni af farver; jeg kan næsten mærke solens varme og høre bølgernes blide brusen.