Billedet fængsler øjeblikkeligt med sin intime skildring. En mørkhudet kvinde hviler henslængt på en seng, med kroppen vendt mod beskueren. Hendes positur, med armene der forsigtigt vugger hendes hoved, formidler en følelse af sårbarhed og introspektion. De rige, varme toner i hendes hud står i kontrast til de kølige blå og lilla, der dominerer baggrunden, hvilket skaber en visuel spænding, der forstærker den følelsesmæssige virkning.

Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret, med kvindens figur, der dominerer forgrunden, mens en anden figur, i en kappe, betragter fra siden. Brugen af forenklede former og dristige penselstrøg, der er karakteristiske for perioden, bidrager til maleriets udtrykskraft. Kunstnerens brug af farver er særligt slående, med de levende nuancer, der tilføjer en drømmende kvalitet. Baggrunden, fyldt med suggestive former og figurer, bidrager til den mystiske atmosfære. Hele scenen er gennemsyret af en følelse af stille kontemplation, der antyder skjulte fortællinger og usynlige kræfter.