Dette udtryksfulde maleri indfanger et intimt øjeblik mellem en mor og hendes datter mod en frodig, naturlig baggrund. Figurerne er centrale med solide og klare former, der udtrykker en oprigtig og direkte følelse. Morens mørkeblå kjole står i kontrast til datterens varme koralfarvede påklædning, hvilket fremhæver deres bånd såvel som deres individuelle identiteter. Baggrunden, bestående af grønne træer, en fjern hytte og en vidstrakt himmel, er malet med brede, strukturerede penselstrøg, der giver en følelse af livskraft uden for figurerne.

Kunstnerens brug af rige, mættede farver og et fladt perspektiv skaber en næsten mystisk atmosfære, der inviterer seeren ind i en verden, hvor følelser harmonerer med form og landskab. Morens strenge, vejrbitte ansigt står i kontrast til datterens unge ro og fortæller en historie om modstandsdygtighed, tradition og kontinuitet. Måden, hvorpå datterens arm forsigtigt hviler på moderens underarm, formidler ømhed og beskyttelse. Malet i 1900, vidner dette værk om kunstnerens fascination af eksotiske og familiære temaer, samtidig med at det viser hans mesterskab inden for farve og komposition - intimt, men universelt i sin følelsesmæssige rækkevidde.