Værket vækker følelsen af den fredelige skønhed ved Amalfikysten, med sit azurblå vand, der blidt skinner under en blød, indbydende himmel. Kompositionen trækker beskuerens øje til de elegante sejlskibe, hvis sejl elegant svulmer op i kystens brise og udsender en følelse af ro og bevægelse. I baggrunden står husene i bløde farver stablet som en malerisk lagkage langs bjergets skråning, hvilket formidler nærhed til naturen og livligheden i det middelhavselskende liv.

Et fint spil af lys og skygge danser på lærredet og indbyder til varme i scenen. Paletten eksploderer i strålende blå og delikate gule, der harmoniserer for at fejre kystens atmosfære. Kunstnerens penselstræk er livlige, men kontrollerede og giver maleriet følelse af umiddelbarhed og tilstedeværelse - næsten som om man kan høre de bløde bølger ramme skroget og de fjerne kald fra fiskerne. I konteksten fanger dette stykke et øjeblik af flugt fra en hastigt moderniserende verden i slutningen af 1930'erne, der i stedet fejrer den tidløse charme ved kystliv og eksistens i et langsommere tempo.