Billedet viser en kvinde, sandsynligvis en vaskekone, med et blødt, næsten melankolsk udtryk. Kunstneren har fanget hende med et blødt fokus, der fremhæver lysets og skyggernes spil på hendes ansigt og tøj. Hendes blik er rettet nedad, fortabt i tanker eller måske træt af dagens arbejde. Brugen af ​​blå og hvid i hendes stribede bluse skaber en slående kontrast til de dæmpede grønne nuancer i baggrunden. Kunstnerens penselstrøg er synlige og tilføjer en teksturmæssig rigdom, der inviterer beskueren til at engagere sig i maleriet på et taktilt niveau. Det er et portræt, der taler om stille værdighed og de enkle realiteter i livet i en svunden tid.