Scenen udfolder sig med et betagende panorama; en by rejser sig dramatisk mod en blød, gylden himmel. Kunstneren bruger mesterligt atmosfærisk perspektiv; de fjerne bakker og bylandskabet smelter sammen i en tåget, æterisk baggrund, der lader forgrunden træde frem. Jordfarverne dominerer, med varme brune og okker, der er præget af de køligere grønne farver i den sparsomme vegetation. Sollyset bader hele scenen og fremhæver de arkitektoniske detaljer, så byen føles som en krone på toppen af bakken.

Der er en følelse af bevægelse; figurerne til hest, den snoede vej og den strømmende flod leder alle blikket. Kompositionen er omhyggeligt afbalanceret, med byen til højre og landskabet til venstre, hvilket skaber en dynamisk visuel oplevelse. Dette maleri handler om en tid, hvor rejserne gik langsomt, og landskabet bød på stille øjeblikke til observation og refleksion. Det udtrykker romantikkens ånd, der fremhæver naturens skønhed og menneskets forbindelse med den.