Dette strålende pointillistiske maleri indhyller et kystbyslandskab i blødt, glitrende lys. Scenen skildrer en rolig havn omgivet af mure og høje tårne, der stolt rejser sig mod en himmel af blødt sammenvævede pastelfarver. Små både fylder vandet, og deres refleksioner brydes op i juvellignende gnister, der bølger over den soloplyste overflade. Kunstnerens omhyggelige brug af små, distinkte penselstrøg skaber tekstur og dybde, hvor kølige blå, lilla og varme gule og lyserøde toner smelter sammen og skaber et poetisk spillerum af lys og atmosfære.

Kompositionen inviterer beskueren til at dvæle ved balancen mellem solide former og lysende refleksioner. Dens blødhed står i kontrast til strukturen af middelalderlige tårne og skaber en drømmende ro. Værket legemliggør neoimpressionisternes fascination af kromatisk harmoni og den videnskabelige udforskning af farveteori — hvert penselstrøg interagerer optisk og giver scenen liv. Man kan næsten mærke den kølige brise fra vandet og høre fjerne lyde fra en havneby; et strålende øjeblik fanget i tiden, hvor natur og arkitektur forenes i stilfærdig skønhed.