Denne stemningsfulde vinterscene fanger en gruppe huse, der ligger på en blid skråning, med dæmpede toner, der harmonerer med det vinterlige landskab. Himlen er et levende tæppe af bløde blå og grå nuancer, prydet med bløde skyer, der antyder en kold men klar dag. Foran bøjer en ensom figur sig over et grønt område, måske for at pleje jorden eller samle noget, hvilket tilfører en stille menneskelig tilstedeværelse til det ellers rolige landskabsbillede. De nøgne træer står markant mod himlen, deres tynde grene er delikat skitseret og understreger årstidens nøgenhed samt en vis stilhed, der gennemtrænger atmosfæren.

Malet med delikate, men sikre penselstrøg balancerer kompositionen landsbyens horisontale udbredelse med træernes vertikale opstigning og skaber en dynamisk interaktion mellem struktur og natur. Farvepaletten er afdæmpet – bløde brune, dæmpede grønne og milde grå toner dominerer – men subtile tonevariationer formidler dybde og tekstur levende. Værket formidler en følelse af rolig observation og inviterer beskueren til at mærke den klare vinterluft og den fredelige isolation af livet på landet. Skabt i begyndelsen af 1870’erne afspejler det kunstnerens impressionistiske tilbøjeligheder, med fokus på naturligt lys og hverdagsscener uden at idealisere dem, og indfanger den ærlige enkelhed af en vinterdag i udkanten af Louveciennes.