Denne rolige efterårsscene fanger et stille landligt øjeblik, hvor et par heste, prydet med grønne seletøj, tålmodigt står i en lav, spejlende vandpyt langs en mudret landevej. En ensom figur ser ud til at rydde eller håndtere grene i nærheden, hvilket tilføjer en subtil fortælling om dagligt landbrugsarbejde. Kompositionen domineres af høje træer, der mister deres blade, med sarte efterårsfarver fra brændt okker til bløde brune og dæmpede grønne, der blødt smelter sammen med en tåget, overskyet himmel. Kunstneren bruger fine penselstrøg og en dæmpet palet til at fremkalde en fredelig, men melankolsk stemning, mens dagens aftagende lys leger over landskabet.

Den afbalancerede komposition leder øjet langs stien mod horisonten, hvor landskabet strækker sig ud i bløde, utydelige marker, prikket med fjerne træer og nogle få fugle i flugt, hvilket forstærker følelsen af ro og rummelighed. Den detaljerede gengivelse af hestenes pels og efterårets løvtekstur viser kunstnerens observationsfærdigheder og engagement i naturalistisk repræsentation. Dette værk afspejler 1800-tallets påskønnelse af pastoral livsstil og vækker nostalgi for enklere tider og det harmoniske forhold mellem mennesker, dyr og natur.