Denne udtryksfulde vinterscene fanger et stille, sneklædt landskab, hvor natur og menneskelig tilstedeværelse sameksisterer i subtil harmoni. Stedet er en kaninrede nær Pontoise, gengivet med delikate penselstrøg, der fremkalder den bløde stilhed fra nylig faldet sne. Kompositionen leder blikket blødt fra den gruppe af nøgne træer til venstre, hvis grene strækker sig tyndt mod en bleg, overskyet himmel, over det bølgende sneklædte terræn til en lille figur, der arbejder nær et beskedent hus. Den afdæmpede farvepalet, domineret af bløde hvide, grå og jordfarvede brune toner, formidler en kold, men fredelig atmosfære, der inviterer beskueren til at mærke den friske luft og stilheden på en vinterdag.

Kunstnerens penselføring er løs, men målrettet, og kombinerer impressionistisk spontanitet med intim observation af naturens detaljer. Teksturer skabt af lag på lag maling antyder træbarkens ruhed og sneens blødhed, mens den svage tilstedeværelse af menneskeliv tilføjer et narrativt lag — der antyder varme og aktivitet under den kolde overflade. Historisk set afspejler dette værk impressionisternes fascination af at indfange flygtige øjeblikke i det daglige landliv og naturens stille modstandskraft om vinteren. Det er et vidnesbyrd om kunstnerens evne til at omdanne en simpel vinterscene til en fængslende følelsesmæssig oplevelse, hvor beskueren næsten kan høre knirken af fodtrin og lugte den friske, iskolde luft.