Denne akvarel hvisker om en kølig efterårsdag i de bayerske Alper. Kunstneren fanger mesterligt bjergkædens vidde, med dens tinder kysset af sne, der trækker sig tilbage i det fjerne under en tåget, lyseblå himmel. Forgrunden er en blød skråning af gyldenbrune marker, der leder blikket mod en klynge af bygninger, der er beliggende i dalen, hvor livets varme synes at udstråle.

Teknikken, så sart, men alligevel sikker, fremhæver kunstnerens dygtighed mediet. Farvevaskene blandes problemfrit og skaber en følelse af dybde og atmosfære; man kan næsten mærke kulden i luften. Kompositionen er afbalanceret, og den trækker beskuerens blik fra forgrunden, hen over dalen og op til de imponerende tinder. De nøgne træer i mellemgrunden danner en subtil ramme, og spillet af lys og skygge bidrager til kunstværkets charme og fremkalder en følelse af ro og fred.