I dette livlige landskab er beskueren omfavnet af et frodigt tableau malet af en impressionists hånd; vandet glitrer med refleksioner fra en strøm af træer, der ser ud til at danse i vinden. Penselstrækene, løse men bevidste, skaber en fornemmelse af bevægelse og inviterer beskueren til at føle de bløde bølger fra vandet og hvisken fra bladene, der svajer ovenfor. Bløde blå toner dominerer himlen og står i kontrast til de livlige grønne nuancer, der danner løvet; farverne er livlige og forfriskende, fangende den flygtige skønhed i naturen på en måde, der næsten gør, at man gerne vil ånde den friske luft ind, der er afbildet.

Kompositionen er ikke begrænset af de traditionelle perspektivs grænser; i stedet inviterer det til fantasi, med vandet, der fører blikket dybere ind i denne fredelige indstilling. Sollys danser på overfladen, og giver det en eterisk kvalitet, som antyder både ro og tidens gang. Dette stykke, skabt i 1917, finder sin plads i den rige kontekst af post-impressionismen, hvor kunstnere forsøgte at formidle en dristig følelsesmæssig resonans gennem løse penselstræk og livlige farver, hvilket gør det til mere end blot en repræsentation af en scene, men et kongerige af følelsesmæssig oplevelse.