I dette fortryllende portræt står en ung pige elegant i profil, og personificerer barndommens uskyld og skønhed. Hendes delikate træk understreges af det bløde lys, der filtreres ind, og belyser hendes subtile eftertænksomme udtryk. Pigens mørke, bølgede hår indrammer hendes ansigt på en måde, der vækker en blid, næsten drømmende kvalitet. Hun bærer en charmerende gul kjole prydet med delikat blonder, der fanger essensen af den victorianske mode, mens den udstråler varme og leg. I hånden holder hun ømt en enkelt blomst, som måske symboliserer skørheden af ungdommen og den naturlige skønhed.

Baggrunden er en blød sløring af pastelfarver, der øger fokus på pigen selv. De svage blomster, der viser sig, antyder et fredeligt havemiljø, der inviterer seerne til at forestille sig en verden, hvor byrden af virkeligheden er suspenderet. Millais' mesterlige teknik er tydelig i den omhyggelige opmærksomhed på detaljer—de subtile manipulationer af lys og skygge skaber dybde og giver liv til portrættet. Den overordnede komposition balancerer barnlig forundring med en følelse af nostalgi; det er, som om seeren bliver inviteret ind i et kærkomment minde, der vækker følelser af varme og ømhed, som resonnerer dybt hos alle, der reflekterer over deres egen barndom eller ungdommens uskyld.