Dette intime oliemaleri fremstiller en kvinde, der sidder foran en forenklet, varm baggrund, hvilket intensiverer hendes beherskede og eftertænksomme udtryk. Kunstneren anvender delikate men sikre penselstrøg for at skabe bløde teksturer i ansigtet, med subtile skygger, der former kinderne og fremhæver de store, vågne øjne – vinduer til en tænksom sjæl. En lille lok hår på panden tilføjer en poetisk detalje til den polerede frisure og giver liv til den afdæmpede komposition. Kvindens dyb vinrøde beklædning med mørkere striber står i kontrast til den gyldne brunlige stol bagved, som forankrer figuren med en jordnær soliditet, der smukt balancerer de lysende hudtoner.

Maleriet udsender en rolig, introspektiv stemning, opnået gennem et afbalanceret ansigtsudtryk og en forenklet baggrund, som fuldstændig fokuserer opmærksomheden på modellens indre verden. Stolens næsten geometriske udformning antyder en interaktion mellem realisme og abstraktion. Malet i 1929, på en tid hvor portrætmaleri udfordrede modernistiske indflydelser og personlig udtryk, har dette værk en historisk betydning som en bro mellem traditionel figurativ kunst og de mere psykologiske, intime portrætter, der opstod på dette tidspunkt. Den varme jordfarvede palet og den klare komposition vækker både bekendthed og rolig intensitet; den indbyder beskueren til at mærke modellens rolige, men komplekse indre.