Indhyllet i det bløde, drømmende månelys fanger dette træsnit en rolig søbredde omgivet af fjerne bjerge, der blødt forsvinder i nattens tåge. Kompositionen balancerer den stille bredde af vandet med den subtile rytme af kysten, hvor fortøjede både hviler i ro. Kunstnerens delikate lag af blå og afdæmpede grønne nuancer skaber et blidt samspil mellem lys og skygge og vækker en følelse af rolig ensomhed og dyb respekt for nattens naturskønhed. Teksten i fin kalligrafi langs venstre margen forankrer scenen i tid og sted og tilføjer en poetisk dimension til den visuelle oplevelse.

Værket er udført med den typiske præcision for japanske landskabstræsnit fra begyndelsen af det 20. århundrede og demonstrerer mesterskab i ukiyo-e-teknikker, især i de nuancerede farveovergange, der former skumringens himmel og vandreflektionerne. Den næsten æteriske atmosfære inviterer beskueren til at blive hængende, forestille sig den kølige nattetluft og det bløde skvulp ved kysten. Dette stykke vækker ikke blot nostalgisk ærefrygt for det landlige Japan, men står også som et strålende eksempel på Shin-Hanga-bevægelsen, der søger at forene traditionel æstetik med moderne sensibiliteter for at indfange flygtige øjeblikke af naturlig skønhed med dyb følelsesmæssig intensitet.