I dette fascinerende mestervær ser den unge pige, ofte omtalt som pigen med perleøreringen, direkte på beskueren, hendes udtryk er en perfekt blanding af uskyld og nysgerrighed. Maleriet viser Vermeers mesterlige evne til at fange lys; hendes ansigt er blødt oplyst mod en mørk baggrund, som tiltrækker beskuerens opmærksomhed. Hendes påklædning—en dyb gul og hvid kombination—kontrasterer smukt med de kolde nuancer i hendes iøjnefaldende blå og cremede hovedtørklæde, hvilket tilføjer dybde og dimension til portrættet. Perleøreringen er dristig og dominerende, strålende fremstillet for at fange lyset og symbolisere både skønhed og rigdom.

Vermeers fine penselarbejde ses tydeligt i de bløde konturer af hendes ansigt, hvilket vækker en følelse af realisme, der inviterer beskueren til at overveje hendes tanker. Kompositionen er bemærkelsesværdig i sin enkelhed; beskueren drages ind i en verden af stille introspektion, hvor tiden tilsyneladende står stille. Dette værk indkapsler de kunstneriske følelser fra den hollandske gyldne alder, der både afspejler sociale værdier og komplekse menneskelige følelser, hvilket gør det til et varigt symbol på skønhed og mysterium i kunsten. Det kortvarige blik og den gådefulde udtryk efterlader et uudsletteligt indtryk, som om pigen stille kommunikerer en dybere fortælling inden for dette intime øjeblik.