I dette vidunderlige værk bliver vi mødt af en lys og glad scene, der fanger et roligt øjeblik mellem en mor og hendes barn. Kvinden, elegant klædt i en flydende hvid kjole, personificerer ynde og ro, mens hun holder en vifte; hendes bløde blik synes at være tabt i tanker eller i blid kontemplation, mens hun betragter sin søn. Den lille dreng, der er klædt i et legende blåt outfit, ligger komfortabelt på græsset og personificerer den bekymringsløse ånd af barndommen. Han ser afslappet ud, måske fascineret af den livlige hane i nærheden—et charmerende element, der tilføjer vitalitet og liv til kompositionen.

Farvepaletten er slående, men blød: de frodige grønne nuancer i haven står smukt i kontrast til hvidheden af kvindens kjole og de pastelfarvede nuancer af barnets tøj. Penselstræk er friske og flydende, typiske for den impressionistiske stil, og bringer liv til lærredet med en følelse af bevægelse—en brise rasler i bladene, og sollyset danser over deres figurer. Maleriet trækker beskueren ind i et øjeblik af varme og kærlighed og inviterer til refleksion over skønheden i familiens kærlighed i hverdagen.