I denne rørende scene leger to unge piger en leg, der minder om ridning, i en solbeskinnet lysning i skoven. Kunstneren fanger mesterligt den fine balance mellem barndommens uskyld og livlige energi; den yngre pige sidder let på ryggen af sin ledsager og holder blødt men fast om hendes skuldre, mens hendes bare fødder blidt dingler i luften. Den ældre pige, der bærer hende, har et drilsk smil, med mørkt hår og udtryksfulde øjne fulde af liv og hengivenhed. Det rolige, naturlige miljø med blødt lys, der trænger gennem tætte blade, giver kompositionen en tidløs ro.

Kunstnerens teknik er mesterlig: hver fold i pigernes enkle, tidstypiske tøj er fremstillet med udsøgt realisme, mens den bløde farvepalette med dæmpede blå nuancer, hvidt og jordfarver forstærker naturalismen og den følelsesmæssige varme i øjeblikket. Kompositionen leder beskuerens blik mod den intime dynamik mellem figurerne, der harmonisk integreres med landskabet. Maleriet fejrer ikke blot barndommens renhed og glæde ved leg, men afspejler også romantikkens fascination af uskyld og natur fra det 19. århundrede og er en tidløs hyldest til barndomsvenner og de ømme bånd, der former os.