Dette udtryksfulde kunstværk skildrer en ung kvinde med bløde, næsten æteriske træk, tegnet med blyant og pastel. Hendes ansigt er værkets centrum – roligt med et svagt smil. Hendes blå øjne kigger til siden og giver et hemmelighedsfuldt og legende udtryk. Det fyldige hår er tegnet med flydende, elegante streger og rejser sig under en stor, moderigtig hat, der kombinerer elegance og lethed. De fine linjer antyder en kjole med blonder ved halsen, der udstråler sarthed og raffinement uden for mange detaljer og giver beskuerens fantasi plads.

Kompositionen er let og luftige, domineret af bløde sepiafarver mod dybe sorte accenter; hattenes skygge omrammer dramatisk hendes strålende ansigt. Begrænset brug af farver og linjer forstærker den følelsesmæssige effekt af det subtile smil og den lille maske, hun holder – måske et symbol på skjult identitet eller leg. Værket afspejler elegancen og finesse i begyndelsen af det 20. århundredes portrætmaleri og vækker en følelse af intimitet og charme, som om det indfanger et flygtigt øjeblik af introspektion og socialt ritual.