Scenen er ladet med en mærkbar følelse af hast, en frenetisk flugt indgraveret i skarp sort og hvid. En hest, med spændte muskler, er midt i galop, dens ben svævende i luften, og formidler en dynamisk energi, der trækker øjet på tværs af kompositionen. På dens ryg sidder usikkert to figurer; den forreste ser ud til at drive hesten fremad, mens den anden, tilsyneladende en kvinde, klynger sig til rytteren, hendes ansigt en maske af frygt. Baggrunden er en skitsemæssig antydning af bjerge og måske en forfølgende figur i det fjerne, hvilket forstærker følelsen af forfølgelse. Det hele føles som et øjeblik, der er revet ud af en større fortælling, et øjebliksbillede af fare og fortvivlelse.