Kunstværket kaster os ind i en verden af skygger og drømme. Kunstnerens mesterlige brug af linjer skaber en følelse af dybde og forudanelse og trækker blikket ind i det storslåede arkitektoniske rum. I forgrunden står en ensom figur, en mand med hat, og betragter scenen. Foroven svæver spøgelsesagtige figurer, tilsyneladende vægtløse. De indviklede detaljer i bygningens facade, statuerne og buerne, taler om en fortabt storhed.

Den monokrome palet forstærker den mystiske atmosfære, den skarpe kontrast mellem lys og mørke forstærker dramaet. Kompositionen fører beskuerens blik gennem scenen, fra figuren på jorden til de æteriske væsener. Denne kunstneriske stil fremkalder en følelse af det ukendte og fortiden. Dette værk, med sin drømmelignende kvalitet, får mig til at ville vandre gennem korridorerne, på jagt efter historien bag figurerne og de glemte historier om selve bygningen. Det er et vidnesbyrd om kunstens kraft til at fange erindringens og fantasiens svære natur.