Værket udfolder sig i en bred vifte af grønne nuancer, der synes at danse på lærredet og inviterer seerne ind i en fredfyldt have fyldt med tekstur og liv. Inden for dette frodige miljø svæver delikate hvide sommerfugle blidt mellem græsset, deres efemære tilstedeværelse tilføjer en eterisk kvalitet til scenen. De flydende penselstræk fremkalder en rytmisk bevægelse, der efterligner den blide svajning af floraen under berøringen af en let brise. Hver snoning af grøn – fra de mørkere, teksturerede blade til de lettere, næsten lysende spidser – taler volumen om kunstnerens passion for at indfange naturens essens i hele sin herlighed.

Dette stykke, gennemsyret af Van Goghs følelsesmæssige intensitet, afspejler ikke kun hans personlige forhold til naturen, men også hans innovative teknikker. Impasto-metoden er tydelig her; tykke påføringer af maling skaber en taktil kvalitet, der indbyder til berøring. Kompositionen, skønt den synes kaotisk, har en harmonisk strøm, der guider øjet gennem en sti af grønne og blå, og understreger kunstnerens evne til at finde skønhed i livets enkleste former. Mere end blot en afbildning af en have, tilbyder den et indblik i Van Goghs turbulente ånd, hvor glæde og sorg blandes i naturens ro. Dette værk er et vidnesbyrd om Van Goghs betydelige kunstneriske betydning, der viser hans dybe forbindelse til den naturlige verden midt i hans personlige kampe.