Dette kunstværk viser en vandmølle mod en dystopisk, overskyet himmel og fremkalder en følelse af ro, der står i kontrast til en underliggende spænding. Bygningen, med sin mørke træstruktur og karakteristiske vandhjul, står fremtrædende, dens silhuet er blødgjort af det omgivende enkelt, men smukke landskab. Farvepaletten er domineret af afdæmpede grå og jordfarver, hvilket tillader møllen at smelte perfekt ind i det naturlige miljø, samtidig med at den forbliver omdrejningspunktet for værket. Hver penselstræk synes at formidle ikke kun form, men også vægten af atmosfæren; den tunge himmel hænger lavt, næsten som om det varsler om kommende forandringer.