Badet i blødt, skinnende lys fanger denne scene en haves rolige skønhed i slutningen af foråret. Kunstneren bruger bløde, impressionistiske penselstrøg, der danser over lærredet og bringer det frodige grønt og de sarte blade til live med en levende glans. Kompositionen er luftig og åben og lader øjet vandre gennem den naturlige bue dannet af sammenflettede grene og blade, hvilket antyder en hemmelig have bagved. Paletten domineres af friske grønne og blege gule nuancer, med subtile blå og brune strejf, der vækker en kølig og rolig atmosfære.

Maleriet har en næsten musikalsk kvalitet, som om man kan høre bladenes raslen og en blid brises hvisken. Sollyset filtrerer gennem grenene og kaster plettede skygger, der tilføjer dybde og tekstur. Dette værk hylder naturens stille øjeblikke og inviterer til refleksion og fred. Skabt i begyndelsen af det 20. århundrede afspejler det kunstnerens forbindelse til impressionismen og fremhæver lys og atmosfære frem for streng realisme, hvilket gør det til en tidløs hyldest til naturens daglige skønhed.