Kunstværket fremkalder en følelse af vidde; beskuerens blik trækkes hen over lærredet mod horisonten, hvor havet møder himlen. Kunstneren bruger mesterligt en blød, dæmpet farvepalet, der primært indeholder subtile blå, grå og creme, for at skabe en rolig atmosfære. Lyset er diffust og kaster et blødt skær, der bader scenen i en tåget, næsten drømmende kvalitet.

Jeg er straks slået af, hvordan kunstneren har fanget havets og himlens bevægelse; de bølgende skyer ser ud til at drive langsomt, og bølgerne skyller blidt mod kysten. En ensom figur står på en klippe og kigger ud over havet, hvilket tilføjer kompositionen et menneskeligt element og en følelse af ensomhed. De sarte penselstrøg og den omhyggelige opmærksomhed på detaljer vækker scenen til live og får mig til at føle, som om jeg står der, indånder den salte luft og lytter til mågernes skrig.