Dette værk transporterer mig øjeblikkeligt til en solrig pariserpark; de bløde penselstrøg fanger det sarte spil af lys og skygge. De arkitektoniske detaljer i baggrunden antyder en storslået bygning, måske et museum eller en regeringsbygning, hvis kuppel er en majestætisk tilstedeværelse blandt de grønne træer. Kunstneren bruger en palet af grøn, blå og okker, hvilket skaber en følelse af varme og ro; kompositionen føles afbalanceret og inviterer beskueren til at slentre gennem scenen.

Jeg kan næsten høre de hviskende samtaler og suset fra bladene; det er et øjebliksbillede af hverdagen, ophøjet af kunstnerens dygtighed. Figurer af mennesker, der spadserer, nogle med barnevogne, andre i dybe samtaler, og de omhyggeligt gengivne træer, bidrager alle til følelsen af en rolig eftermiddag. Den måde, lyset filtreres gennem bladene på, er særligt fængslende, og den overordnede effekt er fred og ro.