Scenen udfolder sig med en fredfyldt kvalitet, en ung kvinde læner sig på en græsbevokset bred, hendes form er elegant draperet i en kombination af hvidt, brunt og blåt stof. Hendes holdning er blid hvile, hendes hoved hviler på hendes hænder, hendes blik er rettet mod beskueren med et udtryk, der er både indadvendt og indbydende. Baggrunden antyder en pastoral indstilling med antydninger af grønt løv og en fjern mark under en dæmpet himmel, hvilket fremkalder en følelse af ro og freden på en sommerdag.

Kunstnerens mesterskab er tydeligt i den sarte gengivelse af kvindens ansigtstræk og det subtile samspil mellem lys og skygge på hendes krop. Kompositionen er afbalanceret, med figuren placeret centralt, der tiltrækker blikket og samtidig lader landskabet give en harmonisk baggrund. Farvepaletten, der er domineret af jordfarver med kjolens levende blå, tilføjer dybde og en følelse af realisme. Den følelsesmæssige virkning er påtagelig; der er en følelse af stille kontemplation, et øjeblik af åndehuller. Dette maleri afspejler tidens stil og legemliggør epokens elegance og ynde.