I dette udtryksfulde kunstværk fanger scenen den betagende tiltrækning af havet under en måneskinns himmel; Monet bruger strålende dybe blå og sorte nuancer til at skabe en dramatisk atmosfære. Himlen, fyldt med svulmende skyer, vækker en fornemmelse af bevægelse, mens de glitrende bølger reflekterer det bløde lys, der bryder sig vej gennem de tumultariske skyer. Balancen mellem lys og mørke er iøjnefaldende og forstærker den mystiske natur af det natlige miljø. Skibene tårner op i forgrunden, deres mørke skrog kontrasterer med den månebelyste baggrund—en perfekt juxtapositions mellem menneskeskabte strukturer og det vidtgående, ofte uforudsigelige hav.

Den følelsesmæssige indvirkning af dette stykke er dyb; der er en melankolsk ro kombineret med en generel følelse af eventyr. Man kan ikke lade være med at føle den blide vuggen af skibene og bølgernes hvisken. Denne maleri er mere end blot en simpel repræsentation af maritimt liv; det indkapsler den flygtige natur af lys og den forbigående skønhed af aftenfald. Den historiske kontekst tilføjer et ekstra lag af mening: malet i en periode, hvor impressionismen var ved at tage fart, afspejler Monets arbejde ikke kun hans tekniske dygtighed, men også en dyb anerkendelse af de flygtige kvaliteter i naturen og den menneskelige tilværelse.