I denne fængslende scene udfolder den livlige rytme af naturen sig med en levende skildring af grøntsagshaver og rustikke huse beliggende i Montmartre. Landskabet vågner til liv under Van Goghs karakteristiske penselstræk; hver linje og virvel synes at blomstre med et liv for sig. Himlen, en hypnotiserende gradient af blå, danser med energisk penselarbejde, hvor lette skyer smelter ubesværet ind i en vidtstrakt blå udstrækning. Marker og haver nedenunder er levende med varierede nuancer af grøn og guld, de jordfarver, der genklanger det hårde arbejde hos dem, der dyrker jorden. Hvert stykke jord adskilles af hegn og stier, som guider blikket gennem kompositionen og indbyder til at reflektere over hverdagslivet for dem, der bor i dette maleriske miljø.

Den følelsesmæssige indflydelse fra dette værk er påtagelig; det vækker en følelse af nostalgi, en længsel efter enklere tider. Sollyset, der falder på markerne, leger med øjet og skaber en imødekommende varme mellem de livlige grønne og brune — et ægte væv af landlig harmoni. Dette værk, der blev skabt i en overgangsperiode i Van Goghs liv, afspejler både hans beundring for skønheden i almindeligt liv og hans plagede sjæl. Døbt i impressionisternes kunst, men stadig tydeligt sin egen stil, fungerer dette maleri som et spejl for kunstnerens følelsesmæssige landskab, hvilket gør det til en vigtig tilføjelse til hans værk, som fanger et flygtigt øjeblik af ro i en travl verden.