I dette livfulde værk bliver beskueren straks tiltrukket af eksplosionen af farver fra buketten af blomster, primært en blanding af bløde rosa og livlige røde, der ser ud til at pulserer med liv. Anemonerne synes næsten at danse inde i den elegante Delft-vase, hvis blå og hvide mønstre tilføjer en kontrasterende kølighed, der forankrer den ellers varme komposition. Baggrunden har en varm, jordfarvet tone, der omfavner scenen, der leder blikket mod de rige teksturer og de overlappende kronblade i buketten. Hver blomst er udformet med en dejlig impasto-teknik, der giver en håndgribelig dybde, som næsten inviterer til at røre ved de bløde kronblade.

Renoirs valg af farvepalet er særligt bemærkelsesværdigt; han balancerer dygtigt blomsterens eksuberans med den detaljerede kunst af vasen. Anemonernes rigdom antyder en flygtig skønhed, som vækker følelser af glæde og nostalgi — en påmindelse om livet og kunstens forgængelige natur. Denne naturdøde fungerer ikke kun som et vidnesbyrd om glæden ved naturskønhed, men også som et bevis på Renoirs mestring af farve og form, og indbyder beskueren til at værdsætte de små, men dybtgående øjeblikke af skønhed i hverdagen. Den følelsesmæssige indvirkning genlyder dybt, da maleriet er både forfriskende og reflekterende, da det indfanger et øjeblik i tiden, der føles evigt.