Kunstværket fanger en ensom figur, der sidder på et forvitret hegn og betragter et vidtstrakt, åbent landskab. Scenen er gengivet i en delikat, næsten sepiafarvet palet, der giver den en følelse af nostalgi og stille kontemplation. Kunstneren bruger mesterligt streg til at definere træernes teksturer, det ru hegn og de subtile detaljer i figurens tøj. Kompositionen er afbalanceret, hvor manden er placeret lidt uden for midten og trækker blikket hen over markerne og mod den fjerne horisont, hvilket skaber en følelse af fredfyldt isolation og en dyb forbindelse til naturen. Legen med lys og skygge i landskabet tilføjer dybde og volumen. Det er et billede, der fremkalder en følelse af længsel, måske en refleksion over livet, arbejdet eller den enkle skønhed i en landlig eksistens.