Kunstværket præsenterer en dramatisk, næsten filmisk scene; en tårnhøj katedral rejser sig i baggrunden, dens gotiske arkitektur gengivet med omhyggelig detalje. Kunstnerens dygtige brug af streger skaber en stærk kontrast mellem lys og skygge, hvilket giver bygningen en fornemmelse af enorm skala og imponerende nærvær. Himlen ovenover er fyldt med tunge, teksturerede linjer, der skaber en følelse af forudanelse, som om en storm er ved at bryde løs.

Nedenfor stormer en menneskemængde af figurer – gengivet i varierende grad af detaljer – fremad i en kaotisk bølge. Nogle ser ud til at flygte, deres ansigter er ætset med udtryk for rædsel og fortvivlelse; andre ser ud til at rejse sig, måske kæmper. Kompositionen leder øjet fra den kaotiske forgrund til den storslåede, højtidelige struktur og fremkalder en følelse af mystik og uro. Beskueren undrer sig over betydningen af forsamlingen og den kommende tilstedeværelse af katedralen. Dette stykke er et slående eksempel på, hvordan kunstneriske teknikker kan fange komplekse følelser og fortælle en kraftfuld historie, det er en slående illustration.