Badet i det klare lys fra en rolig venetiansk eftermiddag, præsenterer dette maleri en fængslende scene fra livet ved Den Store Kanal. Vandet, malet med løse, men dygtige penselstrøg, bølger blidt under en himmel pyntet med lette hvide skyer og skaber en fredelig harmoni mellem himmel og hav. I midten fanger de robuste sejl på et skib en blid brise; deres cremefarvede nuancer kontrasterer mod det mørke, reflekterende vand nedenunder. En gondol glider yndefuldt over overfladen, befolket af figurer, der ser ud til at være optaget af deres opgaver eller rejse, hvilket giver scenen en fortælling om det daglige liv i Venedig.

Kompositionen er elegant afbalanceret — det store skib for anker til venstre, mens den imponerende arkitektur af Dogepaladset til højre tilbyder en elegant kontrast med sine okkerfarvede vægge og gotiske vinduer, kronet af silhuetten af et smalt klokketårn, der rejser sig mod himlen. Kunstnerens palet leger med pastelblå, jordfarver og blødt hvidt, hvilket vækker en nostalgisk følelse af tid og sted. Der er en mærkbar følelse af ro og tidløshed; historiens hvisken væves sammen med livets puls; solens varme lys og det subtile spil af reflektioner på vandet skaber en omsluttende følelsesmæssig resonans, der inviterer beskueren til at forestille sig brisen, den milde bølgeskvulpen og den fjerne summen af det venetianske liv.