I dette imponerende værk eksplosionerer lærredet af ekspression, idet det viser figurer, der synes at glimre mellem virkelighed og abstraktion. De dristige penselstræk skaber en næsten håndgribelig energi, især i måden figurerne fremstilles på; de er både definerede og flydende, hvilket fremkalder en følelse af bevægelse midt i scenens stilhed. I forgrunden findes tre figurer, hvoraf en skiller sig ud i en iøjnefaldende hvid kjole med en levende rød accent, et interessant kontrast til de forskellige farver, der dominerer baggrunden. De to andre figurer er iført mørkere nuancer, hvilket tilføjer kompleksitet til deres tilstedeværelse i dette livlige og gådefulde urbane landskab.

Farvepaletten afspejler en følelsesmæssig intensitet med splatter af blå, grøn, orange og bløde rosa nuancer, der er sammenfiltret. Disse farver er ikke kun æstetiske valg; de kommunikerer kunstnerens humør og sociale observationer. Spændingen i penselstrækene supplerer figurernes udtryk og foreslår en indre dialog, der resonerer med beskueren. Den historiske kontekst af 1913, en tid med store forandringer og uro, bidrager til værkets betydning. Munch, som ofte forbindes med eksistentielle temaer, inviterer os til at udforske lagene af det moderne liv, hvilket fremkalder refleksioner over fremmedgørelse og forbindelse i den urbane oplevelse.