Maleren udsender en dyb forbindelse mellem menneske og jord; den skildrer en ensom figur, der dybt er engageret i indhøstningen. De kraftige penselstræk tilfører energi til lærredet, hvilket ikke kun afspejler det fysiske arbejde, men også den følelsesmæssige vægt af landliv. De livlige grønne marker er strøet med dristige farvepletter, der symboliserer naturens varierede humør. Det er umuligt ikke at smile ved synet af varmen fra solen, der skinner gennem skyerne, og skaber et væv af lys og skygge, der tilføjer dybde til scenen.

Denne figur står fast, næsten heroisk, klædt enkelt men målrettet. Der er en bestemt rytme i hans bevægelse, en anerkendelse af naturens cyklusser og den vedvarende dans mellem menneskehed og jord. Når det tykke, ekspressive græs klippes, kan seeren næsten høre suset fra sigden der fejer gennem de høje, gyldne aks; det resonerer med livets udholdenhed. I vores hurtige verden fungerer dette værk som en rørende påmindelse om enklere tider og de utrættelige mennesker, der dyrker jorden.