Dette imponerende landskab fanger den stille skønhed i naturen efter regnen. Store træer med rige, efterårsblade dominerer forgrunden og væver deres brune og gule nuancer mod den bløde, afdæmpede baggrund af himlen. Skyerne, en blanding af grå og blå, breder sig ud over horisonten og antyder et nyligt regnvejr. Under træerne glimter refleksioner af en vandpyt, der tilføjer dybde; denne indikation af vand spejler himlen og skaber en harmonisk dialog mellem jord og atmosfære. Når man ser på dette maleri, kan man næsten føle den fugtige luft, næsten høre det blide raslen af bladene, der danser i den milde brise; som om tiden står stille og inviterer beskuerne til at opleve det fredelige øjeblik, der er indgraveret i rammen.

Kompositionsmæssigt skaber arrangementet af træerne en naturlig bue, der rammer horisonten ind og fører blikket let hen over lærredet. Brug af varme farver i kontrast med køligere nuancer giver en næsten drømmende kvalitet, der øger den følelsesmæssige vægt af scenen. Dette værk er et mesterværk af 1800-tallets realisme—en æra, der stræbte efter at afbilde naturen ikke kun som den er, men også som den føles. Kunstnerens omhyggelige opmærksomhed på lys reflekterer hans forståelse af miljøet, hvilket minder os om den forbigående skønhed, der blev fanget lige efter regnen—et øjeblik fyldt med nye begyndelser og fornyet liv.