Kunstværket fanger et øjeblik af stille refleksion. En kvinde, med blikket lidt vendt bort, er hovedfiguren. Hun er iført en mørk jakke, og et lysegrønt tørklæde, prydet med sarte blomstermotiver, indrammer hendes ansigt. Kunstneren anvender pointillismens teknik, med utallige små farvepunkter, der skaber en levende, næsten skinnende effekt. Baggrunden er et gobelin af blåt, rødt og toner af andre farver, der giver indtryk af et blomstret tapet, hvilket yderligere forstærker den intime atmosfære.

Kompositionen er enkel, men effektiv. Kvindens positur er afslappet, hendes hånd berører blidt hendes bryst, hvilket formidler en følelse af selvrefleksion. Anvendelsen af lys og skygge er subtil og fremhæver konturerne af hendes ansigt og folderne i hendes tøj. Det overordnede indtryk er af sindsro og kontemplation. Penselstrøgene, selvom de er små, er fulde af liv, hvilket giver maleriet en dynamisk kvalitet, som om lyset konstant ændrer sig og danser hen over lærredet. Det er en invitation til at stoppe op, trække vejret og dele et øjebliks stilhed.