Scenen udfolder sig med en subtil dramatik, en samling figurer gengivet med udsøgte detaljer i gråtoner. Kunstnerens mesterskab i linjearbejde er umiddelbart tydeligt; hvert strøg bidrager til tøjens teksturerede overflader, det ujævne terræn og de udtryksfulde ansigter. En procession, måske, eller en gruppe rejsende, er samlet på en forhøjning, med en fjern struktur, der tårner sig op i baggrunden. Belysningen er blød og skaber en følelse af atmosfære og mystik. Man kan næsten føle kulden i luften, vægten af skyerne.

Kompositionen fører blikket gennem mængden og henleder opmærksomheden på interaktionerne og detaljerne i påklædningen; figurerne er tæt pakket, men kunstneren har omhyggeligt placeret hver enkelt for at muliggøre individuel karakter. Stilen minder om ætsning, med linjer, der er både sarte og stærke. Den overordnede effekt er en stille kontemplation, et glimt ind i en verden, der er både bekendt og mærkeligt fjern. Figurerne er alle klædt i tidstypiske klæder, hvilket tyder på, at kunstneren skildrer en scene fra fortiden.