En kolossal figur dominerer kompositionen; en kæmpe, måske, gengivet med skarpe linjer og subtile skygger. Han sidder, sammenkrøbet og imponerende, med ryggen til, men kurven på hans form antyder en enorm kraft og undertrykte følelser. Kunstnerens brug af lys er mesterligt; det ser ud til at udstråle fra en usynlig kilde og oplyser kæmpens figur mod en dyster, atmosfærisk baggrund. Teksturerne er ru, hvilket antyder figurens vægt og det landskab, der synes at omfavne ham. Den sarte gengivelse af en halvmåne på himlen tilføjer et melankolsk præg, en følelse af ensomhed.

Dette kunstværk handler om isolation, om byrden af en enorm styrke og måske om menneskehedens ubetydelighed over for noget, der er meget større end den selv. Enkelheden af paletten, den begrænsede brug af farver, forstærker dramaet og koncentrerer beskuerens opmærksomhed på figurens form og scenens følelsesmæssige virkning.