Scenen udspiller sig i et mørkt, udefineret rum; en gruppe figurer klynker sammen, fanget i eftervirkningerne af en usynlig vold. Man bemærker straks den stærke kontrast mellem lys og skygge, som skaber en dramatisk atmosfære. Figurerne er gengivet med bemærkelsesværdig intensitet, deres ansigter forvredet i udtryk for sorg, rædsel og fortvivlelse. En gruppe kroppe ligger på jorden, tilsyneladende livløse, mens andre tilbyder trøst eller måske er fanget i smerterne af deres egen lidelse. Kunstnerens brug af linje og tekstur forstærker værkets emotionelle vægt; de ru, ridset linjer formidler en følelse af råhed og umiddelbarhed, hvilket får beskueren til at føle, at de er vidne til et øjeblik af intenst menneskeligt drama. Den overordnede effekt er et kraftfuldt vidnesbyrd om konfliktens brutalitet og dybden af menneskelig lidelse.