Når man træder ind i dette kunstværk, føles det som at træde ind i en stille drøm. Det bløde lys oplyser Amalfi-kysten, indrammet af slidte søjler dækket af delikat vegetation. Lyset filtreres gennem bladene, og kaster legesyge skygger på jorden, mens de bløde skråninger af kysten inviterer med deres rolige charme. Hver penselstræk afslører en kompleks dans af farver; de bløde blå nuancer af havet smelter harmonisk sammen med de frodige grønne og jordtoner, og skaber en harmonisk atmosfære, der både er forfriskende og nostalgisk.

Kompositionen leder blikket fra forgrunden, hvor vinrankerne hænger blidt, gennem den indbydende bue til den imponerende udsigt længere fremme. De fjerne bakker hæver sig majestætisk, kysser den fine himmel, hvilket både antyder fred og en invitation til udforskning. Der er en mærkbar følelse af stille, der fremkalder minder om solrige somre; man kan næsten høre bølgernes bløde hvisken og den fjerne latter fra feriefolket. Dette værk, skabt i 1894, er et smukt vidnesbyrd om en tid, der var fascineret af naturens skønhed og Italiens fortryllende landskaber, hvilket gør den til et smukt bevis på rejsernes charme og enkelheden fra enklere tider.