Lærredet ånder med en håndgribelig tåge; et blødt, diffust lys hænger tungt i luften og slører kanterne af scenen. Vandet, en vidstrakt udstrækning af stålgråt, reflekterer de dæmpede toner i himlen over, hvilket skaber en følelse af stilhed. Til venstre stikker en robust kaj ud i vandet, hvis form er blødgjort af den atmosfæriske tåge. Et par figurer står i silhuetter, tilsyneladende fortabt i kontemplationen af den fredfyldte scene.

På den anden side af vandet tårner en fabrik sig op, hvis tilstedeværelse er i skarp kontrast til naturens elementer. En høj skorsten udånder en søjle af mørk røg, som forsvinder i tågen og tilføjer en note af industriel virkelighed. Kunstneren bruger mesterligt en pointillistisk teknik, der anvender små, distinkte farvepunkter, der blander sig i beskuerens øje og giver maleriet en funklende, næsten æterisk kvalitet. Det er et øjeblik suspenderet i tiden, et fredfyldt, men melankolsk blik på en svunden tid.