At træde ind i dette kunstværk føles som at træde ind i et øjeblik, hvor tiden synes at stoppes. Den livlige scene i jernbanestationen fanger øjet med sin livlige bevægelse og den dynamiske interaktion mellem lys og damp; dampen svæver rundt om figurerne og fremkalder en følelse af spænding og forventning. Monets penselstræk danser over lærredet, smelter farverne sammen på en glidende måde og skaber en eterisk kvalitet i atmosfæren. Togene træder frem som spøgelser fra tågen, deres tilstedeværelse føles mere end ses, mens figurerne af rejsende næsten bliver silhuetter, smeltende ind i denne livlige men uklar verden. Den lagdelte brug af farver harmonerer smukt, fra de bløde grå og blå nuancer af damp til de varmere toner, der pulserer med energi, der afslører stationens rolle som en livlig knudepunkt for forbindelse og intriger.

Kompositionen er åben og luftig, med stærke diagonale linjer dannet af tagbjælkerne, som leder beskuerens blik opad, og understreger stationens store skala, mens det samtidig fremhæver intime detaljer. Hver penselstræk vidner om kunstnerens unikke evne til at fange flygtige øjeblikke; interaktionen af sollys og damp antyder tidens gang og skaber en drømmende, næsten nostalgisk kvalitet. Dette værk fungerer ikke kun som en bemærkelsesværdig repræsentation af moderniteten i slutningen af det 19. århundrede, men fungerer også som et spejl af et hurtigt forandrende samfund. Gennem dette værk inviterer Monet beskuerne til at opleve spændingen ved det moderne liv og den flygtige natur af eksistensen, alt sammen indrammet inden for den historiske kontekst af den industrielle revolution, der omformede den menneskelige erfaring.