Denne intime pastoral scene indfanger det rolige øjeblik, hvor en ko og hendes kalv står i lavt vand, omgivet af bløde, jordfarvede toner domineret af varme brune og subtile grønne farver. Penselstrøgene er løse, næsten som skitser, men hensigtsmæssige; de skaber en følelse af blid bevægelse i vandet og græsset, der indrammer dyrene. Kunstneren anvender en dæmpet palet, der formidler ro og intimitet, i kontrast til den teksturrige overflade på maleriet. Kompositionen centrerer de to dyr tæt sammen og understreger det kærlige bånd mellem mor og unge, mens den uklare baggrund antyder et fredeligt landligt landskab, der glider ind i abstraktion.

Ved nærmere eftersyn mærkes kunstnerens hengivenhed for at repræsentere naturlige former med følelsesmæssig subtilitet snarere end præcis realisme. Scenen føles både genkendelig og drømmende og inviterer beskueren til at reflektere over stille øjeblikke i naturen og den enkle skønhed i det daglige landliv. Malet i midten af 1880’erne forudser dette værk senere udviklinger inden for postimpressionismen ved at lægge vægt på stemning og farve frem for detaljeret gengivelse og fremhæver kunstnerens udviklende tilgang til at fange essensen af sine motiver gennem innovative teknikker og udtryksfulde penselstrøg.