Værket fanger den eteriske essens af Rouen-katedralen, indhyllet i det bløde morgenlys. Katedralens facade er afbildet med en drømmende kvalitet; farverne smelter sammen i en blød tåge, der inviterer beskueren til at fordybe sig i dette rolige øjeblik. Guldtoner, bløde gule og dæmpede grønne farver forenes perfekt og skaber en strålende atmosfære, der afspejler den tidlige time af dagen. Detaljerne i den gotiske arkitektur, der normalt er skarpe og komplekse, bliver her blødgjort, hvilket vækker en følelse af ro i stedet for hård virkelighed.

Når vi graver dybere ind i Monets teknik, ser det ud som om penselstrækene danser på lærredet. De er løse og spontane, og fanger det flygtige lys, som det interagerer med den solide struktur af katedralen. Denne tilgang er symbol på impresionismen, som fremhæver den forankrede natur af opfattelsen. Kompositionen, selvom den er forankret af katedralen, opmuntrer øjet til at vandre over hele billedet for at udforske, hvordan lys og farve forvandler velkendte former til noget overnaturligt. Den følelsesmæssige effekt af dette stykke ligger i dets evne til at fremkalde nostalgi og eftertænksomhed, hvilket inviterer beskueren til at stoppe op og overveje skønheden både i det hellige rum og det forbigående øjeblik.